Bølge 5

Måske kommer du ind i huset igen nu. Måske kommer du ind i det tomme rum, som ikke længere er tomt, fordi det nu er fyldt til randen med svævende stemning, der gør luften så tyk at du ikke kan trække vejret. Selv ikke dit blik, så skarpt som knive, ville kunne skære igennem den. Måske er det først nu du går ud i garagen.

Du er en bølge i vandkanten. En bølge i tidevandet som stille siver længere og længere ud, og efterlader mig på stranden som en selvdøende vandmand. Hver morgen skyller du mit liv ind på land.

Word count: 100

Bølge 4

Jeg går ud til postkassen og tager mit humør. Så går jeg ind i huset. Jeg stiller mig midt i det tomme rum med min trompet. Der kommer lyde ud, og det hele er så helt fantastisk at tid og rum står stille og fryser i et øjeblik, ligesom i en gammelt shakespeare-monolog. Efter øjeblikket kommer der lys. Jeg skærer mine fingre og håndled til blods på de bløde ventiler, og mundstykket splintrer i utælleligt mange glasskår. Den sorte kat har stadig ikke vist sig.

Dér. Lige der sivede mit humør ud igennem sprækkerne i min fine, hvide hud.

Word count: 100

Bølge 3

Du forstår tydeligvis ikke, at det ikke er for sjov, at jeg har ladet min smilfrekvens og tåreudregning i dine hænder. Jeg troede egentlig du vidste det. Jeg tør ikke beholde det selv, ikke på dette tidspunkt af dagen. Jamen, jeg troede jo du vidste at jeg spillede musik her i morgenstunden og det tidligste tusmørke, og så kan jeg ikke varetage sindstemninger.

Farvel, Julie, siger du, og går ud af døren igen.
Jeg ved, at du måske går ud og hænger dig i garagen nu. Men måske venter du lidt længere. Det er ikke helt til at sige endnu.

Word count: 100

Bølge 2

Du tror ikke på mig. Mens jeg ser på dig, folder dine øjenvipper sig ud, og skyggesorte stjernetæpper lægger sig over gulvbrædderne. Stjernerne eksploderer og dør, og et splitsekund efter står vi igen i min hoveddør på det der tidspunkt som ligner tusmørket, men er om morgenen, lige før det bliver rigtig lyst. Der, hvor man stadig har søvn og tusind drømme i øjnene, og ingenting er helt som man tror.

Nu lægger jeg dit humør i postkassen. Så kan du selv se om du får brug for det, fortæller du mig.
Men, du, siger jeg, folk saboterer jo postkasser.

Word count: 100

Bølge 1

Her er helt stille i dag. Du banker på døren, og stjernerne eksploderer i min øjenkrog. Du træder ind ad min hoveddør, inden jeg når at åbne. Da du lukker munden op, springer en lang, adræt sort kat ud mellem dine læber, og forsvinder op ad min trappe. Jeg er ikke sikker på, om den var vigtig. Du ser ikke ud til at have bemærket den.

Du glemte dit humør på min kommode i entreen, siger du. Jeg fortæller dig, at stemningen alligevel er brugt op. Der er overhovedet ikke mere at komme efter, du burde ikke være kommet her.

Word count: 100

Historiefortælling

Han var faktisk bare ganske almindelig, og det var virkelig sjældent der skete noget som helst ekstraordinært i hans liv. Da han var fire var han med sin bedstefar i tivoli og spise en candyfloss, og engang havde han fået tretten i blækregning. Udover disse næsten overnaturlige begivenheder kunne fantastiske tilfælde vist tælles på en hånd. Men på trods af dette havde han hovedet fuldt af historier som ingen havde fortalt ham, men som han kunne fortælle videre med en sådan gejst at tilhørernes øjne blev store som fyrtårne, og til sidst faldt han ind i dem og levede lykkeligt.

Word count: 100

Verdens skuldre

Hun var altid sur på sig selv, fordi hun var hele verden på sine skuldre, og der havde den det tilsyneladende ikke særlig godt. Verden brokkede sig dagen lang, hun var altid bitter og ked af det, og efterhånden faldt hendes rygsøjle også fra hinanden. Men der var intet at gøre, der var ingen der var villige til at tage over – det var der sikkert, men de råbte ikke højt nok om det. Først faldt hun på knæ, dernæst omkuld. Verden fandt langsomt ro på den bløde bund, mens hun faldt i den dybeste søvn og opgav at rejse sig.

Word count: 100