Tog

Du har skarptslebne diamanter i øjnene, som stikker dit synsfelt til blods, og får hele verden til at glimte, mere end du selv kan. Og så græder du, du tuder krokodilletårer af blod og sved, mens du stryger mig over håret, og håber at jeg aldrig bliver til noget stort, for så ville du være helt alene.
Du er jo bare et af de rustne togspor, DSB glemmer at vedligeholde, du bliver aldrig mere end det.

Word count: 100

Tør

Jeg går for tiden og tænker på, om jeg måske kunne risikere en dag at løbe tør. Altså, at der pludselig ikke var flere ord at komme efter, nogensinde, aldrig. For selvom mit liv findes, så skal det jo for fa'n ikke handle om mig, det skal handle om tomrummet mellem min og din skærm, og nogle tanker som vi måske kunne tænke over begge to. Det er historierne det handler om jo. Hvis jeg pludselig en dag løber tør, vil jeg gerne undskylde på forhånd. Men det vil alligevel uden tvivl gøre mere ondt på mig end på dig.

Word count: 100

Kys V

Jeg kyssede engang en smuk ung dreng i en mørk togkupé på vej ned gennem Europa. Det var lige på grænsen mellem forår og sommer, man skulle stadig have en tynd jakke på, men når solen viste sig kunne man slippe afsted med at gå i sandaler. Vi skulle på eventyr, vi skulle se verden og stjæle dens historier og fortælle dem igen og igen til hinanden om natten. Vi skulle besøge alle verdens kirkegårde og markeder med mærkelig frugt. Så mærkelig som EU nu engang tillader.
Det er desværre alt sammen løgn. Men så tager jeg bare afsted alene.

Word count: 100

Brev

Kære Kristian Lollike
Jeg var for nylig inde at se din forestilling ”Undskyld gamle...blablabla”, som jo åbenbart slet ikke er en ny forestilling, men en gammel tekst i nye skuespillere. Jeg er ikke sikker på, om jeg helt forstod den. Jeg forstod mange ting, og jeg var egentlig også temmelig godt underholdt – men hvorfor skulle det pludselig tage så dramatisk en drejning? Jeg synes lidt, det tog overhånd til sidst. Samfundskritikken blev skåret lidt ud i pap.
Betyder det, at der kun er plads til samfundskritikere i ny dansk dramatik? Det er jo lidt dit valg nu.
Hilsen Maya

Over tøjet

Vi stiller skoene, allerede når vi træder ind i huset. Vi hænger bekymringerne på knagerne, der knager som slidte gulvbrædder, fordi vores tanker er så tunge. Indenfor er der ingen sandheder og ingen virkeligheder, kun de historier vi fortæller hinanden, og som ingen ved hvor kommer fra. De drømme vi husker fra tidligere liv, de aflåste bokse med glemte håndtryk der kunne have været bedste venner.
Vi er nødt til at tage skoene og jakkerne og huerne og handskerne og halstørklæderne på, når vi går udenfor igen. Det sner en lille smule. Og vores kropsvægt er mangedoblet på et splitsekund.

Word count: 100

Hårdt

Hvorfor helvede skulle de også være så pissebange hele tiden? Måske var hun i virkeligheden ikke bange, måske var det kun ham, som var bange for at blive tabt på gulvet sammen med sneen der smeltede af støvlerne. Måske var det kun ham, som aldrig blev færdig med at lege katten efter musen med sine egne tanker, og aldrig blev sikker på hvor han skulle hen. Han tænkte længe. På de veje han var løbet over gennem tiden, selvom lyset var rødt. På alle de piger han havde holdt hårdt i hånden, selvom ingen af dem egentlig havde haft lyst.

Word count: 100

Høje huse

Lad os bygge et højhus. Lad os bygge et hus der er så højt, at vi kan se udover hele verden med berøringsangsten i behold, med så højt til loftet at der er plads til store tanker, med så mange rum fyldt med reoler at der er plads til dig og mig og vi to og alle vores bøger og alle de børn vi ikke fik.
Jeg kan ikke bygge højhuse, men jeg kan tænke mig til dem, og håbe på engang at møde nogen, der har lyst til at bygge dem for mig, så vi får plads til alt.

Word count: 100