Du har skarptslebne diamanter i øjnene, som stikker dit synsfelt til blods, og får hele verden til at glimte, mere end du selv kan. Og så græder du, du tuder krokodilletårer af blod og sved, mens du stryger mig over håret, og håber at jeg aldrig bliver til noget stort, for så ville du være helt alene.
Du er jo bare et af de rustne togspor, DSB glemmer at vedligeholde, du bliver aldrig mere end det.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar