Det er ikke geografisk men historisk rodløshed, der holder mig hen i en fornemmelse af at have tusind navler, hvis strenge ikke er fastgjort nogen steder, men blot spænder sig for mine ben. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at forfølge den til verdens ende, hvis det er hvad der skal til, blot for at finde en enkelt tidslomme, der giver mig mulighed for at fornægte og fortrænge den verden jeg lever i, og bare traske rundt med hat på. Skrive for store tanker ned med blæk der lugter dødt i skæret fra for længst nedbrændte flammer i lysekroner.
Word count: 100
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
... rent bortset fra at din fornemmelse af historisk rodløshed har rod i seneste århundredredes europæiske kultur og tænkning: Søren Kierkegaard, Sartre, Heidegger og Albert Camus.
SvarSletEr nu selv ofte ramt af samme fornemmelse ...
Det er ganske sikkert meget sandsynligt, at det er deromkring rodløsheden har rod. Det synes jeg nu heller ikke teksten udelukker - ligesom jeg ikke synes de rødder du nævner, er dækkende for hele rodløsheden.
SvarSletMen jeg er glad for at jeg ikke er alene om fornemmelsen.
Hej Maya.
SvarSletFin blog, du har. Jeg har nu lagt et link til den på Skrive-bloggen - sammen med min egen - og håber vores medlemmer bidrager med lidt flere links, så det kommer til at ligne en rigtig linksamling ;)
Skrev noget i samme dur en gang, det er dog laaang tid siden.
SvarSlet(jeg kan godt lide det).
Hej Dorte.
SvarSletTak skal du have. Jeg håber også at få styr på min linksamling snart, så kan der jo heldigvis altid bygges videre på den :) Det ser ud som om, det går godt med skrivebloggen, jeg har desværre ikke haft tid til at nærstudere den ordentligt endnu.
Maya
Måårfar: Hvis du har lyst til at flashe hvad du selv har kreeret, er mailen altid åben, og jeg er evigt nysgerrig. (tak, det er jeg glad for)
Maya