Vinterhi

Øhm altså undskyld. Jeg kan slet ikke finde ud af det lige nu. Jeg er right back i 2010.



Ama'r halshug.

Vinkler

”Det er ikke fordi historien om os, er en dårlig historie, den trænger bare til en ny fortæller,” sagde han henkastet, da hun spurgte om det var forbi, ”vi trænger til at se tingene fra nye sider.”
Hun forsøgte at se ham i de øjne, der undgik hendes. ”Men hvis vi skal bruge en ny fortæller, skal en af os jo skiftes ud.”
”Ikke nødvendigvis, som sagt, det er vinklen det handler om.” Han var altid så praktisk og objektiv.
”Det er kun dig der tror kærlighed kan fortælles i 3. person,” spyttede hun efter ham, og smækkede med døren.

Word count: 100

Hjemve

Men det er mørkt nu, det er alt for mørkt, og han siger undskyld, fordi han troede han kunne finde vej, men det kan han slet ikke. Halvdelen af lygtepælene slukker kl 23.00 eller før, og så er der pludselig ikke nok lys, og der er ikke nok i deres hjerter at tage af. Så de stikker hænderne i lommerne hvor de bliver koldere og koldere, og han siger, at han drømmer om at komme hjem, og det gør hun også. Men det er ikke det samme hjem, så de slipper lyden af hinanden og forsvinder i det sidste lys.

Word count: 100

Det er en evig rytme der kører forbi på vejen udenfor mit vindue. Mine fødder er kolde og blodet dunker i mine fingerspidser. Jeg kunne godt skrue op for varmen, men det er egentlig ikke så meget det. Dét som det er, er alle de bogstaver i fingerspidserne der ikke kan finde ud af, at sætte sig sammen og blive til mening. Ordene sidder nede i maven, sammen med kagen jeg har spist, og nu venter jeg bare utålmodigt på fremtiden og på, at det hele falder på plads. Jeg håber virkelig, at det ikke er for meget at forvente.

Word count: 100

Huset som er mit

Jeg ved godt det er lidt sentimentalt og sådan, men nu lukker jeg altså lige lidt virtuelle tårer udover bloggen. Ser du, mit hus skal nemlig rives ned om en måneds tid. Det hus, som godtnok er fyldt med rotter og vand i kælderen og dårlig isolering, men også det hus der har rummet masser af øl og sene nætter og hænder man kunne holde i, når man var mut. Ting jeg ikke har lyst til at glemme. God mad og måske mest dårlig mad og dårlig rødvin, og den fødselsdag hvor jeg officielt holdt op med at være teenager.

Word count: 100

Rødder og strenge

Det er ikke geografisk men historisk rodløshed, der holder mig hen i en fornemmelse af at have tusind navler, hvis strenge ikke er fastgjort nogen steder, men blot spænder sig for mine ben. Ikke desto mindre har jeg tænkt mig at forfølge den til verdens ende, hvis det er hvad der skal til, blot for at finde en enkelt tidslomme, der giver mig mulighed for at fornægte og fortrænge den verden jeg lever i, og bare traske rundt med hat på. Skrive for store tanker ned med blæk der lugter dødt i skæret fra for længst nedbrændte flammer i lysekroner.

Word count: 100

Jeg synes jeg sidder fast

Man kan godt være på vej, selvom man sidder fast. Man kan rejse hele verden rundt, måske bare i en bog, uden at rykke sig ud af stedet, fordi fødderne er lavet af cement, og man egentlig bare bliver transporteret, uden selv at tage hverken første eller andet skridt.
Jeg ligger bare vågen om natten, jeg når aldrig at lukke øjnene helt, så ville jeg ellers gerne drømme om luftballoner i titusind farver. Om eventyr og dannelsesrejser og en lille smule om, at gå med hat og holde i hånd med nogen der også drømte selv når de sad fast.

Word count: 100