tirsdag den 9. februar 2010

Tid og ingenting

Jeg er ladet op nu, jeg fungerer igen, faktisk upåklageligt, det kører som på smurte skinner. Det lyder som om, du er blevet genopladelig. Betyder det, at vi godt kan? At vi kan nu?

Tid. Det er det eneste spørgsmål der er på bordet. På den anden side af en fast defineret ramme, er der ikke længere noget der hedder "os" - det er slet ikke en mulighed. Men betyder det nødvendigvis, at vi skal lade de mellemrummet gå til spilde?


Vi bliver bare ved, med at tage sølvbestik af situationer, som slet ikke er vores. I hvert fald ikke mine.


Word count: 100

Ingen kommentarer:

Send en kommentar