mandag den 31. august 2009

Tilfældighed

Nogengange overvejede de at overlade det hele til tilfældighederne, for at stille sig selv fuldstændigt uden for ansvar. Det kunne jo være så let. For de var så trætte, at de kunne falde døde om hvert øjeblik det skulle være, og ansvaret for deres egne liv og lykken der ifølge hele verden ventede lige om hjørnet, tyngede deres skuldre så de gik af led, og hælene var fyldt med vabler, selvom de oftest kom flere skridt tilbage end de kom frem. I sidste øjeblik opgav de at tage mere stilling, kastede alt af sig, og så sig aldrig mere frem.

Word count: 100

søndag den 30. august 2009

Menneskelige forbindelser part II

Hun havde altså brutalt klippet den scarttilslutning der var deres fælles navlestreng til kærligheden – og han var elendig til at håndtere smerte. Han havde hørt man kunne fjerne fokus ved at påføre sig selv mere smerte, men selv deres fucking Wii var hun skredet med, så han kunne ikke engang lade sit virtuelle jeg få tæsk. Endelig konkluderede han, at han måtte bringe det ultimative offer for at få ro i sin binære reagensglassjæl, og slettede sin facebook-profil. Den var god nok. Det gjorde langt mere ondt end han nogensinde kunne have forestillet sig. Han havde allerede glemt hende.

Word count: 100 - tidligere udgivet som gæsteindlæg på syvfold.dk

lørdag den 29. august 2009

Menneskelige forbindelser part I

Han var udmærket klar over, at de levede i en digital tidsalder, og således ikke kunne bestå af andet end 0'er og 1-taller, for hans eget vedkommende måske endda mest 0'er, men han var ret sikker på, at hendes indre talsystem alligevel gemte uløselige matematiske gåder. Det var derfor han elskede hende sådan, fordi hun på en eller anden måde virkede til at fremstå i mere end 3-D, hun havde en menneskelig dimension, der fortryllede ham.Nu var hun gået fra ham, og det var en ubeskrivelig smerte, værre end han nogensinde havde kunnet forestille sig.

Word count: 100 - tidligere udgivet som gæsteindlæg på syvfold.dk

fredag den 28. august 2009

Muligheden af to

Vi kunne rent faktisk gå hen og dø af det, det er jeg næsten sikker på. Vi kunne gå hen og dø, men vi kunne også meget nemt gå hen og være temmelig lykkelige i processen. Det er ikke altid det objektivt skete der tæller, eller for den sags skyld det objektivt skete der gør ondt. Det ikke-skete, og det der kunne være ikke-sket efterfølgende svier mindst lige så meget – muligheden af én og én anden, der slukker sig selv kan man godt gå hen og få lidt hjertesmerte af. Det vigtigste er trods alt mindet om det.

Word count: 100

torsdag den 27. august 2009

Fejlmelding

Fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl fejl.

Error: 100

onsdag den 26. august 2009

Kys IIII

Det er lang tid siden det skete, faktisk er det mere end en evighed siden det skete, faktisk er det måske aldrig sket. Det fandt sted i et parallelunivers lavet af enten drømme eller sorte nætter, og når jeg tænker tilbage er det mere brudstykker af svævende tanker jeg finder, end en egentlig hukommelse i forhold til det (muligvis) skete. Det var tomme kys, det havde intet med den eksisterende verden at gøre, det var bare nødvendigt for udvidet forståelse af værdien af den sprængladning af en slags der stadig er i mellem os. Faktisk tror jeg det var sundt.

Word count: 100

tirsdag den 25. august 2009

Over vejen

Jeg kan ikke gøre mere for dig nu, jeg kan ikke skærme dig fra farerne, eller spænde safety nets ud når du falder. Jeg ved jo også godt, at du sagtens kan selv nu. Lov mig nu bare for alt i verden, at du ikke vil kigge dig for meget til siderne når du krydser vejen, af skræk for at nogen skulle se dig vakle – du risikerer at banke hovedet så hårdt ind i en lygtepæl at det slår benene væk under dig, på en måde du slet ikke kan forestille dig. Det ville jeg så gerne undgå at opleve.

Word count: 100