Ødipusgiraf

Så sagde giraffen til musen, at den også ønskede sig et hul, altså et musehul, hvor den kunne bo, fordi det ville være lidt som at vende tilbage til livmoderen, ligesom i den der spanske film, hable con ella, som giraffen havde set. Dette måtte musen desværre afvise, idet dens musehul allerede var optaget af en megamachomarkmus. Desuden ville et forhold mellem de to tydeligt præges af en slags matter of difference, og musen var for øvrigt også højere på savannens sociale rangstige. Således måtte giraffen traske alene videre ud mod solnedgangen mens den lullede sig selv i selvdøende søvn.

Word count: 100

Noget om hænder

Fugl: Jeg er nødt til at tage chancen, det er den eneste måde jeg kan få mine hænder tilbage.
Ulv: Hvem siger overhovedet, at det er der de er?
Fugl: Det er der aldrig nogen der har sagt. Det var bare noget jeg gik ud fra - nej, noget jeg bare vidste. Ligesom du ser en rose, og ved at det er en rose. Hvor skulle de ellers være?
Ulv: Jeg ved det ikke. I lommerne på nogen, det er vi jo trods alt alle sammen. Men tænk, hvis jeg havde vidst det hele tiden, og du bare aldrig havde spurgt?

Word count: 100

Minuskys

Du ved vel godt, jeg ikke er vant til det her. Men selv hvis nogen havde fortalt mig, at der ville træde noget frem gennem mine neglerødder, og skære sakse igennem min rygrad, havde jeg ikke troet dem. Du ved vel også, at noget engang var smukkere, og at jeg opgav alt i verden for det, troede det ville følge mig til alle livets maskebal, løfte mig ned til paradis. Men det er overskygget.Det er som om natten har fået flere farver, siden du flåede dine kys fra mine øjne. Men jeg er glad for at du også græd.

Word count: 100

Fuglens monolog

Jeg vil ikke bestemmes over. Jeg vil ikke være noget som helst andet end jeg selv vil. Og jeg kan også sagtens være som jeg vil. Slip mig fri! Jeg bestemmer selv hvor jeg sætter mig.Jeg bliver nødt til at vælge mig selv, og leve efter hvad jeg vil. Min skrøbelighed bringer mig ingen vegne. Overalt hvor jeg har været, har jeg bukket under for sarkasme og overlegenhed. Jeg vil være hård og smuk, og jeg vil aldrig elske nogen højere end mig selv, jeg vil kaste mig udover livet og flyve på de vinger jeg aldrig rigtig fik.

Word count: 100

Journalkaptajnens monolog

At sejle, eller... ikke sejle? Havet gemmer og glemmer alle vores synder, og hvis vi tør kaste os ud over oceanerne og lade verden gå i et, forstørrer vi virkelig chancerne for at overleve. Overlevelsen har altid været en basal del af tilværelsen, da tilværelsen jo også er afhængig af overlevelsen, og det vil altid være lettere ikke at blive forstyrret og forvirret når du befinder dig midt på det blå helvede hvor alle synder skylles ud i det store hav, og du drukner i dem, lige til du når bunden og ikke længere har nogen samvittighed. Så er det slut.

Word count: 100

Grand opening

Tak fordi du kigger forbi, og velkommen hertil. Her er min skriftlige legeplads og min tankeskraldespand. Det er sådan set meget enkelt, det er noget med seks stykker frugt og 100 ord hver eneste dag, og så tror jeg nok det skal gå altsammen. Jeg vil gerne skrive, du vil gerne læse, og faste rammer holder os alle sammen vågne ved ilden. Det er litterær bastardpop mellem stramme haiku-ish regler, personlig dagbog, mærkelige drømme og røverhistorier. Kvaliteten er svingende, men glæden er evig – og så kan du selv gætte hvad der er fantasi og hvad der er helt ægte.

Word count: 100

We are not robots

Jeg er vild med de random ord der popper op når man skal bevise at man ikke er en spamrobot og skal skrive en blogkommentar. I dag fik jeg eksempelvis lov at skrive det velsmagende ord ”logile” der er en spot-on blanding af ”logic” og ”fragile” - to ting som måske for sjældent sættes i forbindelse med hinanden, for det virker til tider som om menneskelig logik er noget vi bør tage under armen. Derudover er det bare et flot ord. Jeg opfordrer hermed alle til at skrive i kommentarer overalt hvad de skal skrive for at antirobot-legitimere sig.

Word count: 100