Overlægen

Overlægen var en slemmer karl, og der var ingen på hele hospitalet der kunne lide ham. Overhovedet. De havde dog alle som én indordnet sig under den fælles regel, at man behandlede ham pænt, fordi han trods alt ikke var nogen kvaksalver, men derimod forskellen på liv og død langt ude på landet. Lige indtil den dag, hvor brugsdamen blev syg, og han ikke formåede at redde hende. Da var pagten ophævet med ét, og de jagtede ham langt ud på heden med stokke og fakler. Ingen har set ham siden. Der var jo heller ingen der kunne lide ham.

Word count: 100

Horisont

Han var allerede træt af varmen, og alle de mærkelige lyde og lugte. Han gik og spekulerede over, hvem der mon havde bundet ham på ærmet, at det skulle være fedt ovenpå sådan et brud, at tage ud og ”finde sig selv” og ”udvide horisonten”. Der var jo ikke noget at komme efter, og han ville føle sig falsk og forkert når han kom hjem med brune ben og shorts-aftegninger. Han længtes egentlig bare hjem, han ville give meget for at stå foran hendes vindue nu, og vente på, at hun som en anden Rapunzel ville kaste håret ned.

Word count: 100

Hundemennesker

De to piger var for hinanden, som musen er for katten, og som medisterpølsen er for den frækkeste slagterhund. Men de var begge to langt mere hunde- end kattemennesker. Ikke at de havde dyr, eller nogensinde havde overvejet at få det, men de var typerne der sad ved et bordfuld fremmede mennesker og tiggede med hundeøjne om et klap på hovedet og en godbid. Dagen efter kunne de så sidde og spidde hinanden med knap så skarpe observationer og dårlige freudianske analyser, som i virkeligheden var rettet mod dem selv. Men det var simpelthen så meget lettere at jage hinanden.

Word count: 100

Linedanserindens monolog

”Han var cirkusartist ligesom jeg, han havde mørkegrønne øjne og sort krøllet hår, sådan lidt latino-lækker. Måske var det i virkeligheden det jeg faldt for, for resten af ham var absolut ikke værd at skrive hjem om. Han var en gavtyv med rygsækken fyldt til randen med lommefilosofi af den værste skuffe, og jeg vidste fra starten at det ikke var ham jeg skulle hænge mig i, ejheller dele knagerække med. Men i en enkelt sommer delte vi nutidig fremtid. Og en enkelt sommer er vel også en slags tid? Eller i hvert fald en tiltrængt pause fra tilværelsen.”

Word count: 100

Løvetæmmerens monolog

”Hun var cirkusartist ligesom jeg, vi var begge to rodløse badutspringende ballademagere, der befandt sig bedst i tomrummet mellem den ene og den anden artistvogn, på endeløse landeveje. Vi fandt hinanden, og nød at spejle vores eksistentielle problemer i hinandens sjæle. Jeg aner ikke hvilken farve hendes øjne havde, jeg så kun mig selv på deres overflade. Det var nu ikke længe vi kunne holde hinanden ud. Jeg døde lidt i hendes selskab, fordi hun var lige så nedbrudt som mig selv. Men en enkelt evig sommer er vel også en slags tid? Det kunne have endt langt, langt værre.”

Word count: 100

I dag

Det var i dag, det hele gik i stå
og hvert hjerte, i hver en kattekilling
pludselig stoppede med at slå

Det var i dag, det hele gik af led
og hver pilot, i hver en lille flyver
pludselig styrtede ned

Det var i dag, hvert et lys gik ud
og alle hjerter, i alle unge piger
pludselig stod for skud

Det var i dag, du glemte hvem du var
og alle folk du mødte, på hver en ensom vej
var sære fremmede, som ikke havde nogen svar

I dag gav verden op, men det er lettere når den rimer.

Word count: 100

Dybt godnat

Hun var vild med godnathistorier, det var noget hun aldrig ville vokse fra. Med tiden var der færre og færre der kunne overtales til at fortælle hende godnathistorier, men engang i mellem lykkedes det, men så var det også fordi hun satte alle midler til og tilbød alt hvad hun havde at give, blot for at få en historie at falde i søvn til. Eventyrene var de bedste godnathistorier, fordi de langsomt, elegant og ubemærket smeltede sammen med drømmene, som dermed blev gode drømme om prinsesser og hvide heste. Så kunne hun fuldstændig glemme, at hun i virkeligheden var mørkeræd.

Word count: 100