Skoven part 4

Jeg var mentalt opbrugt da jeg måtte opgive jagten på den forjættede sø, som jeg nok kun findes i mit hoved. Jeg forsøgte at finde vej ud af skoven, og for vild et par gange, hvilket kun øgede panikken. På den lidt lange gåtur hjem kom jeg igennem hele mit barndomsnabolag, og det skal ikke undervurderes hvilken betydning dette har. Jeg følte mig forbundet med alle digtere der nogensinde har beskæftiget sig med "barndommens gade", mens jeg gik igennem stierne ved plejehjemmet, og mit hjerte græd, fordi jeg vidste, at min gamle kattekilling ikke ville tage imod mig når jeg kom hjem.

Word count: 100 - manuelt optalt, og nu er historien faktisk slut.

Skoven part 3

Jeg var nødt til at gå ind i krattet for at finde søen. Det var herinde skovens uskyldstab virkelig begyndte at vise sig, skoven var blevet ond. Der var kun små smattede stier mellem troldetræer, som jeg var nødt til at gå foroverbøjet for at komme under. På den anden side af krattet havde alle planterne pludselig fået torne, jeg var omgivet af tidsler, brændenælder og bjørnekløer i alle retninger, og blev grebet i panik. Jeg var så sikker på, at søen måtte være lige på den anden side af plantemuren, og kæmpede mig igennem. Jeg var gået i ring.

Word count: 100 - manuelt optalt, og nu næsten færdig

Skoven part 2

Da jeg ankom til skoven, var det lidt som at træde ind i paradis umiddelbart efter syndefaldet. En stor koncert havde hærget engen rundt om skoven, hvor duer og måge fløj rundt som gribbe og festede med resterne af koncertfolkets mistede madrester og værdighed. Da jeg kom længere ind i skoven, opdagede jeg at flere af mine gamle bunkere var oversvømmet af nedstyrtet sand. I ren desperation gik jeg i gang med at lede efter den lille sø, måske nærmere en dam, eller et vandhul, som jeg svagt erindrer at have set engang. Måske findes den slet ikke i virkeligheden.

Word count: 100 - manuelt optalt, og stadig ikke færdig

Skoven part 1

I går kom jeg til at tage den forkerte bus. Det sker tit, men mest om natten – her tror jeg det skete fordi jeg var meget forvirret. Altså kom jeg til at tage bus nr 17 som overhovedet ikke kører hjem, men til gengæld kører omkring det hus hvor jeg voksede op. Det gik så sådan til at jeg endte ude i den hemmelige skov – det hedder den stadig for mig, fordi den gemmer bunkere jeg legede i som barn, og der er en indhegnet skydebane, med huller i hegnet, som man pludselig befinder sig på den forkerte side af.

Word count: 100 - men hundrede er ikke nok. Fortsættes

Indianer

Da jeg var lille, ville jeg være indianer, have fjer i håret og mave mig igennem det høje græs, lurende på nogle farlige voksne der ville indtage mit territorie. Så det gjorde jeg. Kravlede gennem "skoven", en mindre samling piletræer bag haven. Og jeg red på heste, jeg ville ride hurtigt udover markerne og have vind i håret.I dag har jeg opgivet nogensinde at blive gode venner med friluftslivet, og jeg har svoret Clint Eastwood evig kærlighed, i form af Blondie fra "the good, the bad and the ugly". Dog har jeg stadig jævnligt en lille fjer i hattehåret.

Word count: 100

Han er så lang tid om det

Han var så tæt på at nå det, men i sidste ende nåede han absolut intet, intet overhovedet, intet vigtigt eller interessant. Han er ikke doven, han er bare langsom, uendeligt langsom. Han ville ønske du kunne hive ham i ørerne og få ham i sving. Han ville ønske at ord, effektivitet og ansvarlighed dryppede fra fingerspidserne. Nogen gange også penge. Men han når aldrig noget, han når ingen steder. Han kom nogleoghundrede år for sent til sit rette århundrede, og der går nogenoghundrede år før han kan rejse tilbage. Hvis vi når det. Hvis han liiige tager sig sammen.

Word count: 100

Orkan

Jeg syndefaldt og tabte mig selv i farten, i den tro at du måske ville være så venlig at skrabe mig op med en paletkniv, en dejskraber - eller neglene. Jeg tænkte at ”nu har jeg jo slikket dine tårer væk mere end en enkelt gang, så måske kunne du også finde på at genfæstne mine fødder til mudderet?” Men jeg tænkte det kun, jeg sagde det aldrig højt. For du er den værste orkan i mit køkken, min dejskraber var lavet af plastic (og er smeltet på panden), og min paletkniv har afskåret sig selv fra virkeligheden for længe siden.

Word count: 100